WeBible

1 - Men Job svarede og sagde:

2 - Gid min Harm maatte vejes, og man ligervis vilde lægge min Ulykke i Vægtskaaler!

3 - Thi den er nu svarere end Sand i Havet; derfor bruse mine Ord frem.

4 - Thi den Almægtiges Pile ere i mig, min Aand inddrikker deres Gift; Guds Rædsler stille sig op imod mig.

5 - Mon Vildæselet skryder, naar det har Græs? eller mon Oksen bøger, naar den har Foder?

6 - Mon det vamle kan ædes uden Salt? eller er der Smag i det hvide om Æggeblommen?

7 - Hvad min Sjæl vægrede sig ved at røre, det er blevet mig som en usund Spise.

8 - Gid det, jeg begærer, maatte komme, og Gud vilde opfylde mit Haab!

9 - og at Gud vilde knuse mig, at han vilde lade sin Haand løs og afskære mig!

10 - Da havde jeg endnu Trøst og kunde glæde mig i Smerten, i hvilken han ikke skaaner; thi jeg har ikke fornægtet den helliges Tale.

11 - Hvad er min Kraft, at jeg skulde haabe? og hvad Ende venter mig, at jeg skulde forlænge mit Liv?

12 - Mon min Kraft er Kraft af Sten? mon mit Kød er af Kobber?

13 - Sandelig, der er ikke Hjælp i mig, og Kraften er vegen fra mig!

14 - Den ulykkelige kan kræve Medynk af sin Ven, selv om han forlader den Almægtiges Frygt.

15 - Mine Brødre have skuffet som en Bæk, som i Dalene Strømme, der fare forbi,

16 - de, der ere mørke af Is, i hvilke Sneen skjuler sig.

17 - Paa den Tid de optøes, da blive de borte; naar det bliver hedt, da forsvinde de fra deres Sted.

18 - Rejsetog bøje af fra deres Vej, de drage op i Ørken og omkomme.

19 - Rejsetog fra Thema skuede hen efter dem, vejfarende fra Seba satte Lid til dem.

20 - De bluedes, at de havde forladt sig paa dem; de kom lige til dem og bleve skuffede.

21 - Saaledes ere I nu blevne som intet; I se Rædsel og frygte.

22 - Mon jeg har sagt: Giver mig og skænker for min Skyld noget af eders Formue?

23 - eller redder mig af Fjendens Haand, og udløser mig af Voldsmænds Haand?

24 - Lærer mig, og jeg vil tie, og viser mig, hvori jeg har faret vild.

25 - Hvad ere Oprigtigheds Taler kraftige! Men hvad bevise eders Beviser?

26 - Agte I Ord for at være Bevis og den mistrøstiges Taler for Mundsvejr?

27 - Ja, I kunne kaste Lod om en faderløs og grave Grav for eders Næste.

28 - Og nu, om I ville, da vender Ansigtet til mig, og mon jeg skulde lyve for eders Ansigt?

29 - Kære, vender om, lader Uretfærdighed ikke ske; ja, vender om, endnu skal min Retfærdighed kendes i denne Sag!

30 - Mon der være Uret paa min Tunge? mon min Gane ikke skulde skelne, hvad ondt er?